Ilskov Kultur og Idrætsliv

Yoga


Yoga

-for dig der gerne vil skabe en større kropsbevidsthed og velvære i din krop.

Helt grundlæggende handler det om at skabe en styrket forbindelse mellem din krop og dit sind. Det skabes blandt andet ved en øget opmærksomhed på åndedrættet, kombineret med stillinger og små flows som styrker balancen og fleksibiliteten, og tilsammen skaber en større ro i nervesystemet.

Vi arbejder med forskellige åndedrætsteknikker og meditative elementer, som kan bruges både uden for og på din måtte.

I undervisningen er der stor fokus er på at den enkelte får større bevidsthed om egne muskler, led, bevægelser og øget smidighed og generel styrke. Det kommer gennem stående, liggende, og siddende stillinger.

Rejsen starter på måtten med og i dig selv; vi har alle forskellige tolerancer og der tages individuelle hensyn. Alle kan deltage.



Stilen

Undervisningen tager udgangspunkt i Hatha Yogaen, men der optræder elementer fra Vinyasa og Yin yogaen også. Hatha er en blid form for yoga som har fokus på tid: tid til at komme ind i de forskellige stillinger og mærke dem, hvilket er en af grundene til at den er særligt god til begyndere. Selv om det er en blid form for yoga stiller den stadig krav til den mentale proces om hvor balancen mellem hjerne og sind skal findes. Sindet ekserceres i lige så høj grad som kroppen.

Elementer fra Vinyasa yogaen optræder i sekvenser eller flows, hvor åndedræt og bevægelse samles og bevægelserne flyder med stor bevidsthed. Her er overgangene mellem stillingerne i lige så høj grad i fokus som selve stillingerne. Yin yogaen optræder særligt ved afspænding eller som et længere tema for praksissen. Kendetegnet ved Yin er dels at stillingerne holdes længere tid -i op til 3 min. på dette hold- og dels, at der arbejdes med ligamenter, led, knogler og bindevævet. Vinyasen har modsat et større fokus på muskler.



Nice to know

Kom i tøj der er løst og rart for dig at være i.

Yogapraksis er bedst på tom mave, det gælder også drikkevarer.

Der er måtter, blokke mm. til stede, men du er velkommen til at medbringe dine egne.

Hvad betyder ”Namaste”?

Namaste er en venlig og ydmyg måde at vise respekt for andre personer på. Det er en måde at udtrykke venlighed, gode intentioner, og ønsket om at det må gå andre godt. Namaste bruges også som en bekræftelse af samhørighed, enhed og lighed mellem yogier.

Skal man holde vejret når lærer ikke italesætter det?


Der trænes flere gange om ugen og du booker en plads her 

Pris er motionkort (149/mdr) som du kan tilmelde dig her
Carina Arnefast Wangel 
Instruktør yoga 
Bestil motionskortet
Træn alt det du vil for 149 kr pr. måned
Bestil kortet her

Sponsorer


Book plads på hold
Besøg vores side
Ilskov Kultur og Idrætsliv | Mølleskovvej 3 | 7451 Sunds | centerleder.ilskovhallen@gmail.com